Drivhuseffekt.

Den menneskeskabte drivhuseffekt er øgningen af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Drivhusteorien går på, at der bliver sendt mere drivhusgas ud i atmosfæren ved menneskeligt aktivitet, end der optages af jordens grønne planter og havets plankton. Drivhusgassernes øgning i atmosfæren medfører ifølge klimamodellerne en øget middeltemperatur på jorden. Hvor stor den effekt er nu og vil være i fremtiden, er der uenighed og usikkerhed om.

De gasser som har en betydende virkning på drivhuseffekten er lattergas, metan, CFC-gasser og kuldioxid.

En sekundær effekt af de tidligere nævnte drivhusgasser er mere vanddamp i atmosfæren, som er grunden til den øgede drivhuseffekt for små øgninger af f.eks. CO2, metan.

Verdenshavenes vand dækker ca. 70% af vores planet og har en stor varmebuffervirkning.

Der er regionale og globale naturlige klimarytmer; f.eks. El Nino, La Nina.

Solens udstrålingsvariation har en effekt.

Man har ikke en komplet forklaring på skydannelse, der har en markant indvirkning på jordens daglige og generelle varmebalance.

Det er f.eks. usikkert hvor stor en effekt kosmisk stråling fra solen og verdensrummet har.

Plankton ser også ud til at have en større eller mindre indflydelse.

Der er også andre (biologiske) effekter, man ikke kender størrelsen af.